Rasmus K.

Træningsmæssig baggrund

Jeg har en lang række af forskellige sportsgrene i rygsækken. Igennem årene har jeg været tidligere elitesvømmer, bagefter kastede jeg mig ud i basketball, kampsport, mountainbike, styrketræning og bodybuilding osv. I 2012 havde jeg fået nok af kommercielle fitnesscentre og kastede mig ud i CrossFit. Allerede fra dag et, var jeg helt solgt på den sport! Da jeg så min underviser, som var halvt størrelse af mig, kastede vægte over hovedet, jeg knapt nok kunne løfte op fra gulvet tænkte jeg ”det vil jeg fandme lære”! Efter et par år med ugentlige WOD’s på holdtræning, begyndte jeg at nørde i forskellige programmer, for at finde ud af hvordan jeg kunne rykke mig og blive bedre. Et af mine problemer var klart vægtløftning, hvor jeg gik all in på den del af sporten. Jeg er klart en ”Tekniknørd”, derved så faldt jeg hurtigt for Olympisk Vægtløftning, som jeg også underviser i.

Hvad kan man forvente på mine hold?

Som underviser ligger mit fokus på at skabe et godt undervisningsmiljø. Jeg ses ofte med en kop kaffe i hånden foran tavlen og godt humør. Alle både ny som gammel skal kunne gå fra mit hold med en følelse af, at de har fået noget brugbart med fra træningen. Jeg elsker at hjælpe andre med at blive bedre og ofte er det de små rettelser, der kan gøre en kæmpe forskel for det enkelte medlem. Det er en kæmpe succes for mig, når medlemmerne rykker sig i deres træning.

Favoritøvelse og hvorfor?

Snatch! At lave et tungt løft hvor stangen nærmest let flyver op over hovedet og man tænker ”hvad skete der lige der”! Det er et Magisk øjeblik!

Værste øvelse og hvorfor?

Handstand Walk! Jeg har aldrig været god til det og har altid syntes det var en mærkelig ting at have med i sporten… nok fordi jeg aldrig har været god til det.

Tilbage