Regler hos Klubben Djursland i Hornslet

Ofte stillede spørgsmål

Er du ny og ønsker, at prøve funktionel træning/Cross Fit og vil vide mere om træningsformen samt grundtanken bag, er du altid velkommen på vores gratis prøvetime. Til timen vil du blive introduceret for træningen og lave en WOD (Workout Of the Day). Se under fanebladet PRØVETIME, følg linket og book dig på holdet. Prøvetimen er gratis at være med på.
BOOK HER

Indmelding via vores hjemmeside under fanebladet Priser/Tilmelding eller ved at følge dette link: Priser – Klubben Djursland

Når du har meldt dig ind modtager du en velkomstmail med bekræftelse på dit medlemskab, samt kode til vores app.

Ønsker du at melde dig ud af Klubben Djursland, skal udmeldelsen ske via e-mail, som sendes til følgende e-mailadresse: info@klubbendjursland.dk.
Bemærk at vores opsigelsesfrist er det resterende af den aktuelle måned plus den efterfølgende måned.
Du er naturligvis meget velkommen til at træne med i hele udmeldelsesperioden.
Er du i bero, vil medlemskabet, i tilfælde af udmeldelse , blive aktiveret i den sidste måned op til udmeldelsen.

Få familien med og spar 10% på jeres medlemskab
Hvis i er flere fra samme husstand med et Fuldt Medlemskab, giver vi 10% i rabat på begge jeres medlemskaber. I skal blot skrive en mail til os og gøre opmærksom herpå. Rabatten vil blive fratrukket, fra næstkommende betaling af medlemskab. (den første dag i hver måned)

Kom til tiden og gerne fem minutter inden holdstart. Husk at notere dit fremmøde, scan QR koden der hænger på væggen ved indgangen, og du er registreret fremmødt. Møder du ikke op til tiden, overgår pladsen til en på ventelisten. Er der ikke nogen på venteliste, kan du stadig deltage i træningen, men systemet vil registrere det sene fremmøde, og du vil få en bøde på 25 kr.

Med et gyldigt medlemskab har du fuld adgang til Klubben i hele vores åbningstid. Du bruger din app til at åbne hoveddøren med. Når du står foran døren skal du gå til forsiden af appen trykke på de 3 prikker nederst højre hjørne, herefter trykke på ikonet med en nøgle og lås. Døren vil herefter blive låst op. Husk at appen skal have fuld adgang til Bluetooth og lokationsdeling for at fungere.

Det er muligt at være på venteliste til et fuldt booket hold. Er du på venteliste, bliver du tildelt en plads på holdet hvis de som er foran i køen, ikke er mødt op til holdstart eller melder afbud.

Med fuldt medlemskab har du mulighed for at booke to hold om dagen, seks aktive tilmeldinger i alt, to uger frem i tiden. Du kan ikke have mere end seks aktive bookinger ad gangen fordelt på de to uger. For at booke dig på et hold skal du bruge vores app, som du fik dit login til ved indmeldelse, i mail.

Afmelding
Fristen for at afmelde sig et hold er senest to timer inden holdstart. Afmelding af hold kan foregå via vores app. Vi anbefaler, at du stadig framelder dig holdet på trods af, at der er under to timer til holdstart, da du dermed giver pladsen videre til et andet medlem på ventelisten. Ved for sent framelding af hold får du en bøde på 25 kr.

Du får en bøde på 25 kr. ved manglende eller for sent fremmøde til holdtræning. Du skal møde op, så du er klar og omklædt til holdstart og have dit fremmøde registreret via den QR kode ved indgangen. Vi refunderer ikke bøder for manglende eller for sent fremmøde.

Du kan sætte dit medlemskab i bero i en periode på mindst fire uger og højst seks måneder. Det koster et gebyr på 149 kr. at sætte medlemskabet i bero. Ønsker du at sætte dit medlemskab i bero, skal du sende en mail til info@klubbendjursland.dk, med angivelse af start- og slutdato af din bero periode, Herefter vil du modtage en bekræftelse på e-mail.
Er du i bero, vil medlemskabet, i tilfælde af udmeldelse, blive aktiveret i den sidste måned op til udmeldelsen.

For medlemmer, som ikke har mulighed for regelmæssig træning, tilbyder vi klippekort til 10 x træning. Du skal melde din ankomst ved at scanne QR koden ved indgangen og du bliver automatisk fratrukket 1 x klip på kortet. Et klippekort er gyldigt i 6 måneder fra købsdato.

Klubben Djursland tilbyder studie medlemskab ved fremvisning af gyldigt studiekort. Studiekortet skal fremvises ved indmeldelse. Det er medlemmets pligt selv at oplyse til Klubben Djursland, omkring ophør eller forkortelse af deres studeperiode.

Open gym / Selvtræning er en mulighed for at træne selv i centeret, når du har et aktivt medlemskab til holdtræning eller Open Gym medlemskab.

Unge fra 12-15 år med gyldigt medlemskab, skal være under opsyn med et voksent medlem af Klubben (forældre el lign.)

Som udgangspunkt kan du selvtræne i hele centerets åbningstid. Udstyret og musikken er forhåndsvist til de medlemmer der træner på hold. Vi råder over et stort selvtræningsområde med alt det udstyr man skal bruge til træningen, så der er rig mulighed for at træne selv også imens der også køres hold.

Låner man udstyr fra holdsalen så SKAL det sættes tilbage igen på sin rigtige plads. Farvede skiver hører til holdsal, sorte skiver hører til open gym. Skal man bruge noget af udstyret fra holdsalen imens der køres hold, henvender man sig til instruktøren og spørger om det kan undværes i timen.

Er der en generel mangel på udstyr og vægte så skriv endelig til os, så skal vi nok få det købt ind (indenfor rimelighedens grænser).

Oplever du problemer med appen så prøv at luk den helt ned, sikre dig at appen er opdateret til nyeste version. Appen skal have fuld adgang til lokalitetstjenester, kamera, Bluetooth osv.

Hvis du har gjort ovenstående og det stadigvæk ikke virker er du velkommen til at kontakte os.

Er der ikke holdtræning i gang, må man bruge vores holdsal alt det man vil til sin træning. Holdsalen skal være ryddet og ledig til kommende hold senest 15 min før holdstart, så instruktøren har mulighed for både at skrive tavle og gøre udstyr klar. 

Hvis man ønsker at lave en fællestræning i holdsalen og der er andre medlemmer der træner i OpenGym og anvender anlægget dernede, så kan man ikke bruge musikken i holdsalen samtidig. Her skal i lige aftale hvem der er på musikken, da vi ikke kan have to anlæg spillende på samme tid. Det er som udgangspunkt dem der kom først, der har retten til musikken, og man kan selvfølgelig altid aftale noget andet 🎉🙌

Drop med vægte
Vores udstyr kan holde til nogle “tæsk” men har sine begrænsninger. Drop med kun 5 kg. skiver på stangen er NO GO (de bøjer og går i stykker), Drop over hovedhøjde med kun 10 kg. skiver, er NO GO (lejrene i stængerne går i stykker), men gerne fra hoftehøjde. Fra 15 kg. på hver side af stangen. og opefter må der gerne droppes fra over hovedet.

Ødelagt udstyr
Kommer man til at ødelægge udstyret eller opdager en fejl/mangel, så få det meldt. Enten skriv til os, eller sig det til en af instruktørerne, så vi kan få det udbedret hurtigst muligt.

Dumbells
HEX Dumbells skal ikke kastes på gulvet, de hopper med risiko for at ramme sig selv, eller en makker over skinnebenet og eller foden.

Magnesium kan kun være to steder. Det er på hænderne og i dertilhørende spande. Magneisumstykker skal ikke lægges, hverken på bænkene eller på gulvet når vi træner, så tager man spanden med over til sin station og sætter den tilbage igen når man er færdig. Magnesium er ikke et skriveredskab til at skrive på hverken gulv eller på udstyret, når man tæller sine runder eller reps, der benytter man sig af det papir, blyanter, whiteboards osv. der er oppe ved tavlen. Vælter man en spand med magnesium (det sker jævnligt), så svinger man lige støvsugeren.

Er der magneisum på udstyr  og eller gulv, efter endt træning tager man det værste med dertilhørende klude og sprit, der befinder sig i begge sale.

Man rydder altid op efter sig selv! Har man svedt eller kalket udstyret til så tørrer man det af, inden man sætter det på plads efterfølgende. Der er masser af sprit og klude i begge sale. Når man så er færdig, så kigger man lige en ekstra gang, om man har husket at rydde det hele op efter sig, så man kan være det bekendt til næste bruger. Har man lånt udstyr fra den anden sal så skal udstyret også tilbage igen samme sted som man tog det.

Husk at tage hensyn til omgivelserne. Ved tavlen i holdsalen er der angivet maks volume på anlægget. Under holdtræning skal Soundboksen i Open Gym området være slukket, så man ikke forstyrre dem der kører holdtræning.

Hvis man ønsker at lave en fællestræning i holdsalen og der er andre medlemmer der træner i OpenGym og anvender anlægget dernede, så kan man ikke bruge musikken i holdsalen samtidig. Her skal i lige aftale hvem der er på musikken, da vi ikke kan have to anlæg spillende på samme tid. Det er som udgangspunkt dem der kom først, der har retten til musikken, og man kan selvfølgelig altid aftale noget andet 🎉🙌

Hos Klubben Djursland skal du som udgangspunkt være minimum 15 år være medlem. Er du under 18 år, skal du have en forælder/værge til stede ved indmeldelse/underskrift.

Børnehold og Unge hold skal der self. ses bort fra ovenstående.

Det er ikke tilladt for børn (0-15 år) at opholder sig i holdsalen eller OpenGym når der er medlemmer der træner i området. Dette er både for at medlemmer ikke bliver forstyrret i deres træning, men i særdeleshed også af sikkerhedsmæssige årsager, så ingen børn kommer til skade hos os.

Alle børn skal derfor opholde sig i loungeområdet – eller på gulvtæppet, som er den nemmeste forklaring. Her holdes lydniveauet også forholdsvist normalt, så skrig, skrål og vild leg, ikke forstyrrer de medlemmer, der deltager på hold eller træner selv i Open Gym. Det er fuldt ud tilladt lege og hygge sig i Klubben, vi vil blot sikre os at alle føler de får det optimale ud af deres træning uden for mange forstyrrelser.

Det er forældrenes ansvar at der er ryddet op efter deres børn inden man forlader Klubben.

Glemt tøj, sko og lignende ligger i en sort balje ved indgangen. Værdigenstande som smykker, ure, og nøgler ligger vi et sikkert sted. Henvend jer til en instruktør for at få det udleveret. Baljen med glemte sager bliver afleveret på genbrug den første weekend i hver måned.

Der står køleskab med kolde drikkevarer oppe ved baren, samt en reol med div. kosttilskud og proteinbarer mm. Samt lækkert Klubben Merchandise. Der er høflig selvbetjening, priserne er opgivet i vores app under SHOP. Betalingen skal ske INDEN man tager noget. Da vi desværre ikke er fuldt bemandet i hele åbningstiden, er området omkring køleskabene videoovervåget. Tager man noget uden at betale, vil dette betragtes som Tyveri, hvilket medfører direkte bortvisning og ophør af medlemskab uden nogen former for refundering.

Det er ikke tilladt at tage billeder eller filme andre medlemmer i Boxen uden deres samtykke. Vi vil ofte tage billeder/optage videoer af vores medlemmer under WODs (til Facebook, hjemmeside m.m.). Såfremt du ønsker et billede eller en video fjernet, bedes der rettes henvendelse til en Trine eller Rasmus

Har man sin hund med i Klubben, så skal denne blive i bilen indtil man har sikret sig at der ikke opholder sig nogen med allergi i holdsal eller OpenGym. Dvs. man tager IKKE hunden med ind før man har spurgt alle. Er der et hold igang, så afklarer man med instruktøren, som kan spørge rundt på holdet, og derved sikre sig at det ikke er til gene for nogen. 

Hunden skal være bundet i snor og opholde sig på tæppe eller i en kurv på fællesområdet. Hunde må ikke opholde sig i hverken holdsal eller OpenGym – ej heller selvom der ikke er medlemmer der træner i området. Hunden skal kunne ligge stille uden at genere medlemmer eller andre hunde. 

tilbage til forsiden