Jonas Møll Staal
Mit navn er Jonas Møll. 34 år gammel. Jeg bor sammen med min hustru og ”Klubben-teammate” Kristina i Ugelbølle.
Træningsmæssig baggrund
Jeg har dyrket Styrkeløft på eliteplan i en årrække og har en forkærlighed for tunge vægte. Under min studietid på Aalborg Universitet lærte jeg en del gymnastics og elsker at mestre nye ”skills”, hvorfor jeg finder funktionel træning spændende.
De sidste år har jeg primært coachet styrkeløftatleter og er også træner for landsholdet i styrkeløft.
Hvad kan man forvente på mine hold
Jeg har en forkærlighed for teknikforbedringer og tror på, at det for det første er den hurtigste måde at blive bedre på og for det andet, at en solid teknik også er fundamentet for overhovedet at kunne udvikle sig, blive stærkere og undgå skader. Så vi nørder teknik, så vi kan blive hurtigere og stærkere på kortere tid end hvis man kun trænede det fysiske.
Favoritøvelse
Squat og dødløft. Muligheden for løfte nogle seriøst tunge vægte kombineret med kampen for at undgå at blive knust kan bare noget helt særligt.
Værste øvelse
Bænkpres/OH press. Når man er født med lange abe-arme er alle former for pres bare en udfordring. Til gengæld har jeg brugt oceaner af tid på at finde teknikker for at omgås det.
Som selverklæret tonedøv, kan rytmiske øvelser som DU’s også give anledning til frustrationer.