Christian Bonczyk
Træningsmæssig baggrund
Jeg har trænet siden 1992. I starten var det ”almindelig” vægttræning, hvilket udviklede sig til mere styrkebetonet træning med flerledsøvelser mm.
I perioden 2003-2006 prøvede jeg at stille op i bodybuilding, som natural atlet fire gange og også nogle enkelte gange i styrkeløft.
I 2012 begyndte jeg at træne CrossFit i Aarhus Crossfit og har trænet crossfit siden dengang, samt været underviser. Jeg har haft lvl. 1 crossfit certifikat og jeg har haft stillet op til teamkonkurrencer nogle gange i perioden.
De seneste 3 år har jeg trænet udendørs i vores carport derhjemme.
Hvad kan man forvente på mine hold?
Jeg prøver på altid at lave en relevant opvarmning i forhold til den træning vi skal lave og derudover så er jeg optaget af, at få teknikken så god som muligt, lære fra mig når jeg kan og sørge for at finde de rigtige skaleringer, så alle får den bedst mulige workout de kan få.
Favoritøvelse og hvorfor?
Min favoritøvelse er squat. Det er et løft jeg har lavet rigtig meget gennem årene. Det er både meget simpelt og meget kompliceret. Samtidig kræver det meget mobilitet og teknik og er en af de hårdere øvelser.
Værste øvelse og hvorfor?
Grundet slitage mm. i min ene albue, har jeg visse udfordringer med mit front-rack. Det har hjulpet noget på det at få albuen opereret, men mobiliteten lader stadig en hel del tilbage at ønske. Alle øvelser i front-rack position er derfor ekstra udfordrende for mig.